skip to Main Content
Lycke Psykologpraksis - Lyngby Hovedgade 39, 2 t.h. - 2800 Kongens Lyngby

Supervision

Autoriseret psykolog Helena Lycke Artland tilbyder individuel supervision indenfor følgende områder:

  • Kognitiv Terapi
  • Compassion Focused Therapy
  • EFT (Emotinal Freedom Technique)

Faggruppe

Psykologer på vej mod autorisation, samt psykoterapeuter og andre tværfaglige grupper.

Supervisionens indhold

Supervision indeholder muligheden for at beskæftige os med sagssupervision eller f.eks. den terapeutiske alliance. Der foreligger dog naturligvis også muligheden for at træne anvendelsen af den metode du ønsker at arbejde med. Derudover kan teoretiske og metodiske overvejelser, udvikling af argumentation for anvendt udrednings- og interventionsform også have relevans.

Ikke mindst er supervisionen også et rum, hvor frustration kan udtrykkes og bearbejdes eller have fokus på hvorledes arbejdet griber ind i ens almindelige dagligdag. Her er det også muligt at have fokus på egne styrker og se på hvorledes det bliver muligt at anvende disse til at imødegå eventuelle begrænsninger man måtte opleve. Fokus vil her altid være ud fra et selvmedfølende perspektiv på egne evner og de faglige muligheder.

Forskning viser at supervision bidrager til at nedbringe risikoen for udbrændthed, omsorgstræthed og stress. Der er mit valg som supervisor at have fokus på egenomsorg og selvmedfølelse.

 

Prisen finder du her: https://lyckepsykologpraksis.dk/priser/

Supervision-psykolog-lyngby
Back To Top