Faktaboks om helbredsangst

Helbredsangst er en lidelse, der indebærer en voldsom angst for sygdom
Det anslås, at forekomsten af helbredsangst er ca. 0,2 – 1,3 % i den vestlige verden, afhængigt af diagnosekriterierne
Helbredsangst kaldes også sygdomsangst eller hypokondri
Flere kvinder end mænd lider af helbredsangst
Kognitiv terapi har vist sig at have en god effekt til behandling af helbredsangst

(Kilde: Sundhed. dk)

Hvad er helbredsangst?

Helbredsangst er en lidelse karakteriseret ved en tilbagevendende og overdreven angst for at have eller få alvorlig sygdom. Det centrale omdrejningspunkt for lidelsen er, at der er tale om en vedvarende angst, der har været dominerende i mere end 6 måneder, og som indebærer overfokusering på kroppens signaler og mistolkning af fysiske reaktioner og fornemmelser, der ofte tolkes som tegn på alvorlige, livstruende sygdomme.

Ved denne type lidelse fylder tanker og bekymringer omkring eget helbred uforholdsmæssigt meget i bevidstheden. Bekymringerne er ikke nødvendigvis begrænset til kun at handle om egen sundhed, men kan også være relateret til venner eller familiemedlemmers helbred.

Normale kropslige reaktioner og fornemmelser tolkes som tegn på livstruende sygdom og udløser katastrofetanker og angstreaktioner. Det er typisk tanker om kræft, hjertesygdom eller neurologiske lidelser, men bekymringerne kan også kredse om andre sygdomme. Angsten kan også udløses af nyheder eller fortællinger omkring andre menneskers sygdom eller dødsfald.

En stor del af problemstillingen ved helbredangst er de tilbagevendende og pinefulde katastrofetanker omkring sygdom, der kan være meget svære at ændre eller stoppe.

Sikkerhedssøgende adfærd

Mange med helbredsangst opsøger jævnligt læger eller specialister for at blive undersøgt for mulige sygdomme. Forsikring om, at man ikke fejler noget, kan give kortvarig ro og lettelse, men angsten kommer som regel hurtigt tilbage. Nye bekymringer om sygdom fører til yderligere lægebesøg, og der er herved skabt en ond cirkel. Denne adfærd, også kaldet sikkerhedssøgende adfærd, er en mestringsstrategi, der kortvarigt kan dulme angst og bekymringer. På lang sigt, er det dog en uhensigtsmæssig strategi, da den bidrager til at forstærke og opretholde helbredsangsten.

Eksempler på sikkerhedssøgende adfærd:

Hyppige lægebesøg
Informationssøgning på nettet omkring mulige sygdomme
Forsikringssøgende adfærd hos venner og familie for at blive beroliget eller få afkræftet eventuel sygdom
Jævnlige selvundersøgelser– kroppen undersøges for mulige tegn på sygdom

Mistolkning af kroppens signaler

Personer med helbredsangst vil typisk have en overdreven opmærksomhed på kropslige reaktioner og fornemmelser, der tolkes som farlige og som bevis for alvorlige, livstruende sygdomme. I de fleste tilfælde, er der dog tale om helt normale kropslige fænomener. Kroppen sender kontinuerligt forskellige signaler som jag, stik, prikken, trykken, snurren, murren, spændinger, smerte etc.

Vedvarende fokus på kroppens signaler og overopmærksomhed på kropslige fornemmelser kan være medvirkende til at fremkalde og forstærke helbredsangsten. Dette skyldes, at den øgede opmærksomhed på kroppen i sig selv kan forstærke de fysiske fornemmelser og føre til øget angstniveau og bekymringstendens.

Eksistentiel angst

Ved helbredsangst kan angsten for at dø også være et væsentligt tema. Bekymringer og tanker omkring sygdom kan således være udtryk for eksistentiel angst, der er en grundlæggende komponent i alle menneskers liv. Angsten er her en naturlig reaktion på livets uforudsigelige natur, der i høj grad er udenfor vores kontrol.

Frygten for at blive syg er således en naturlig bekymring, der grundlæggende er med til at sikre vores sundhed og gøre os i stand til at reagere, hvis kroppen udviser symptomer, der indikerer sygdom. Hvis bekymringerne har taget overhånd, og du oplever, at det er svært at distrahere dig fra tanker om død og sygdom, kan der dog være tale om helbredsangst.

Hvad er de væsentlige kendetegn/symptomerne på helbredsangst?

Angst for at lide af livstruende sygdom
Bekymringer om at udvikle alvorlig fysisk sygdom i fremtiden
Angst for at ens nærmeste har eller vil blive ramt af livstruende sygdom
Angst for at blive smittet med sygdom
Tvangsmæssige tanker omkring eget helbred
Overdreven opmærksomhed på kroppens signaler og fornemmelser
Fejltolkning af normale kropsfunktioner
Hyppige selvundersøgelser – kroppen tjekkes for mulige symptomer

Hvad kan helbredsangst føre til?

Helbredsangst kan udvikle sig til en meget invaliderende lidelse, og ubehandlet kan angsten vare ved i mange år. Lidelsen er ofte forekommende sammen med andre psykiatriske lidelser, hvor de

hyppigste differentialdiagnoser eller komorbide tilstande er depression, OCD, generaliseret angst og panikangst. Der er fundet øget tendens til misbrug af alkohol og beroligende midler blandt personer med helbredsangst, hvilket kan skyldes forsøg på at dæmpe bekymringer og uro.

Hvordan behandles helbredsangst?

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv behandling er en terapiform, der ifølge videnskabelige undersøgelser har vist gode resultater til behandling af helbredsangst. I løbet af et behandlingsforløb vil du blandt andet blive introduceret for viden om lidelsen og dens mekanismer. Du vil arbejde med at afdække tanke- og adfærdsmønstre, der fremkalder og opretholder din angst og modtage redskaber til bedre at kunne håndtere angsten og dens udtryk.

Psykoedukation

Et vigtigt fokuspunkt i terapien er viden om, hvordan helbredsangst opstår, og indsigt i de mekanismer, der er opretholder og forstærker angsten.

Kognitiv omstrukturering

Psykoedukationen danner grundlag for at arbejde med tanker og forestillinger, der knytter sig til helbredsangsten. Du lærer at identificere og genkende uhensigtsmæssige tankemønstre og automatiske antagelser og arbejder med at udvikle mere realistiske og selvunderstøttende tanker.

Ændring af adfærdsmønstre

Sideløbende arbejdes der med at undersøge og afdække hvilke adfærdsmønstre, der er med til at forstærke og fastholde angsten. Du vil langsomt lære at nedtrappe din sikkerhedsadfærd og få redskaber til at opbygge mere hensigtsmæssige og langtidsholdbare strategier til at håndtere din angst.

Hvad er årsagerne til helbredsangst?

Helbredsangst kan forekomme som en selvstændig primær lidelse eller optræde sekundært til eller parallelt med anden psykisk sygdom. Det kan derfor være svært endeligt at fastslå, hvorfor nogle mennesker udvikler denne type angst. Forskning indenfor området indikerer dog, at både genetiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan være med til at forklare forekomsten af lidelsen.

Faktorer der øger risikoen for helbredsangst

Den genetiske disposition – en eller begge forældre har lidelsen
Forældre har udvist overdreven opmærksomhed på fysiske symptomer
En vanskelig og utryg opvækst
Alvorlige livsbegivenheder – dødsfald eller sygdom hos familie eller venner
Ændret livssituation med nyt ansvar fx at blive forælder
Langvarig stress
Komorbiditet – ved depression, panikangst, generaliseret angst og OCD

Sygeforsikringen Danmark

giver tilskud til psykologbehandling af angstlidelser.