skip to Main Content
Lycke Psykologpraksis - Lyngby Hovedgade 39, 2 t.h. - 2800 Kongens Lyngby

Krav til samtaler i klinikken – Vi passer på hinanden

Sundhedsmyndighederne har givet tilladelse til at sundhedspersonale, herunder psykologer, kan vælge at foretage udredning og behandling af psykiske lidelser, som fx. angst, depression, traume, krise eller spiseforstyrrelser (kritiske funktioner). Derfor kan klinikken på nuværende tidspunkt ikke tilbyde fx. parterapi i vores fysiske klinik, da dette antages ikke at være en kritisk funktion. I forbindelse med ikke-kritiske funktioner, som fx. parterapi, lavt selvværd osv. tilbyder vi video- og telefonsamtaler.

Følgende sundhedsmæssige forbehold er påkrævet i vores klinik, hvis du ønsker face-to-face samtale i klinikken:

  • Døren ind til klinikken står åben når du kommer, og det er kun psykologen, der må berøre vores dørhåndtag.
  • Psykolog og klient skal begge holde en afstand på minimum 2 meter, og sørge for at vaske hænder/spritte af inden samtalen påbegyndes.
  • Psykologen giver ikke hånd, og stolene placeres med den påkrævede afstand (min. 2 meter – hvis klienten ønsker det, kan stolene stilles med 6 m. mellemrum i lokalet) eller efter psykologens ønske. Der bliver luftet ud efter hver samtale, og dørhåndtagene rengøres under alle omstændigheder med jævne mellemrum.

Krav til samtaler i klinikken (fortsat)

 

  • Psykologen sørger for at booke tider ”med luft imellem”, for at minimere antallet af personer i venteværelset. Stolene i venteværelset vil være placeret med minimum 2 meters afstand.
  • Grundet smitterisiko vil psykologen ikke tilbyde kaffe, te eller vand for nuværende. Hvis du ønsker noget at drikke, beder vi dig derfor selv medbringe dette.
  • Hvis du oplever influenzalignende symptomer (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed, åndenød), skal du aflyse din aftale med psykologen, uanset om det kan være en almindelig influenza/forkølelse eller om det er Covid-19. Du har dog mulighed for at få en telefon- eller videosamtale i stedet.
  • Hvis en person i din husstand har influenzalignende – eller forkølelsessymptomer , skal du aflyse din aftale med psykologen, da det ikke er til at vide om det er Covid-19. Psykologen vil ligeledes aflyse aftalen, hvis psykologen oplever førnævnte symptomer, eller en person i husstanden oplever symptomer. I dette tilfælde vil psykologen også tilbyde enten telefon- eller videosamtale, hvis psykologen vurderer at være frisk nok til dette.
Corona psykolog lyngby
Back To Top